Geometriske former skaber helhed
En kompakt og geometrisk tilpasset bygning var svaret på udfordringener med en lille grund og ønsket om at spare på energien. Heraf springer også bygningens klare identitet og varierende rumforløb.
Børneinstitutionen Drivhuset ligger i et ældre villakvarter og imødekommer bydelens skala med sit foldede tag og murede facader som naboerne. En gennemgående gade med fællesrum er bygningens indre ryg og dette rum orienterer man sig mod,- både fra vuggestuerne nedenunder og børnehavestuerne ovenpå.
Fællesrummet har en tæt kontakt til legepladsen via de mange vinduer, men rummet oplyses også fra ovenlys, der giver en behagelig atmosfære. Fællesrummet er dobbelthøjt og kobler sig til mange tilstødende rum. Derfor er akustikken taget under kærlig hånd og der er anvendt Troldtekt akustikplader i loftet og lister på væggene.
Arkitekt hos Henning Larsen Architects, Margrete Grøn, fortæller, at bygningens særlige geometri med skrånende tag og det vekslende rumforløb skal opleves som en helhed.
Ved at vælge Troldtekt som et gennemgående materiale på lofterne, styrkes bygningens geometri og identitet som helhed. Derudover fremhæver Margrete Grøn fordelene ved, at Troldtekt ikke kræver et nedhængt loft og derfor heller ikke reducerer loftshøjden. Akustikken fungerer rigtig godt både i det højloftede fællesrum og i de små stuer, hvilket betyder meget for stedets trivsel og den hjemlige følelse.