Det er Google - det er unikt

Googles nye europæiske hovedsæde i Irland ligger i det tidligere havneområde i Dublin, Dublin Docklands. Det består af fire bygninger med et arbejdsområde på 47.000 m2.

Foto: Peter Würmli

Den højeste af bygningerne er på 14 etager og er dermed den højeste erhvervsejendom i Dublin. Faciliteterne huser salgs-, marketing-, og økonomimedarbejdere, der kommer fra 65 lande og taler mere end 45 sprog.

Formålet med hovedsædet er, at det skal fungere som et stimulerende og interaktivt campus. Det rummer noget højst usædvanligt interiør med et væld af former, rum og farver helt ulig noget andet arbejdssted.

Hovedområdet på hver etage er kommunikationscentralerne, som er integreret i forskellige funktioner alt efter etage – fra åbne og fleksible arbejdsområder til tekøkkener og uformelle mødelokaler, alternative arbejdsområder, spilområder, caféer, træningssale og endda en 25 m lang indendørs swimmingpool. Disse spektakulære centraler fungerer som unikke højdepunkter på hver etage, der giver et frisk pust til arbejdsoplevelsen. Det tema, der kendetegner hver etage, afspejles også gennem de forskellige materialer, farver og former.

Et spændende eksempel på et tema er et rum, der kun anvendes til spil og afslapning. Den farverige og stimulerende indretning har fået et Troldtekt loft, som er særligt udvalgt på grund af dets fantastiske akustiske evne til at reducere støjen fra konstant snak, ekko og støj.

Googles campus i Dublin er designet af det schweiziske arkitektfirma Camenzind Evolution i samarbejde med den irske arkitekt Henry J. Lyons. Arkitekterne blev nødt til at finde en smart løsning på det nærmest umulige – at skabe et stimulerende og interaktivt campus i et travlt miljø midt i byen. Kontorbygningen samt hver etage har sit eget tema, og derudover er der arealer til 5 restauranter, 42 køkkenområder, spillelokaler, træningssale og over 400 mødelokaler.

Projektet afventer p.t. den prestigefyldte LEED Gold- og LEED Platinum-certificering. Troldtekt bidrager med point til denne certificering.