Hovedsæde for HAHN + KOLB i Ludwigsburg

HAHN + KOLB Werkzeuge GmbH har opført et nyt hovedsæde i Ludwigsburg, hvis helt særlige formsprog og konstruktion vidner om en virksomhed, som ikke kun er præget af stor innovationslyst, men også har et grundlæggende ønske om at spare energi og bidrage til den grønne omstilling.

Foto: Dipl.-Ing. Olaf Wiechers

På den 4,8 ha store grund i den vestlige del af Ludwigsburg skød der i løbet af de kun 13 måneder, byggeriet varede, et hovedsæde op med ca. 300 kontorarbejdspladser, en logistikbygning med shuttle- og højreollager samt yderligere kontorfaciliteter.

Det nye distributions- og teknologicentrum, som på tre af siderne er beklædt med glas, afsluttes mod nord af en 20 meter høj gavl, hvis nederste del skærer sig 45° ind i selve bygningen.

I overensstemmelse med ønsket om, at byggeriet skal være efter de nyeste standarder for passivhuse, er de sydvendte facader, som ligeledes beskriver en vinkel på 45°, beklædt med solceller. Sammen med den innovative opvarmnings- og klimateknik (geotermi) sørger disse solceller for at forsyne hovedsædet med strøm og regulere temperaturen i bygningen.

Med de flade, grønne tage, som kompenserer for det område af jorden, der er forseglet af bygningen, og har særdeles gode termiske egenskaber, understreger HAHN + KOLB Werkzeuge GmbH sin miljøbevidsthed.

Indvendigt er der anvendt Troldtekt akustikplader i både møderum, kantine og de store åbne kontorlandskaber. De monterede loftsplader har imponerende lydabsorberende egenskaber og sørger for en behagelig atmosfære – især i det store åbne toetagers kantineområde.