Moderne kontorbygning i urbant miljø

I kvarteret Karolinenviertel i St. Pauli i Hamborg har det anerkendte reklamebureau Jung von Matt udvidet sit hovedkvarter med en ny femetagers bygning.

Reklamebureauet Jung von Matt, som blev grundlagt i Hamborg og nu har 24 datterselskaber verden over, har siden 1991 haft hovedkvarter på Glashüttenstraße i et trendy kvarter i Hamborg-bydelen St. Pauli. Hovedkvarteret, der består af flere bygninger, blev i 2021 udvidet med en moderne ny bygning.

 

Ny bygning over parkeringsplads

Over en eksisterende parkeringsplads har de tre arkitektfirmaer Stephen Williams Associates, KKP Architekten og Anja Richter Modersitzki tegnet en femetagers bygning med en elegant murstensfacade og reflekterende vinduespartier. Bygningen føjer sig diskret sig ind mellem de eksisterende historiske bygninger og forbinder via en central trappe de forskellige etageniveauer i to virksomhedsbygninger, der ligger ved siden af hinanden.

 

Harmonisk kombination af glas, træ og beton

Der er brugt masser af glas inde i bygningen, som fremstår lys, transparent og åben og er indrettet, så der er masser af plads til kreativt arbejde, korte pauser og kommunikation. Mens lyse trægulve og vægge danner en smuk kontrast til de mørke vinduesrammer og kontormøbler i området Digital-Agentur, er JvM-Academy, hvor unge kreative talenter som led i et etårigt uddannelsesprogram uddannes til Concept Creatives, præget af de kraftige farver i et stort kunstværk af Tape Art-kunstnerne Atau Hámos og Matheo Romahn.

Søjler, bjælker og loft af beton giver kontoret en urban og industriel karakter. De monterede akustikplader fra designløsningen Troldtekt line i hvid kombineret med den klassiske akustikplade i farvevarianterne grå og lys natur har en afbalancerende effekt i alle rum, er med til at optimere akustikken og fuldender det overordnede designkoncept.