Fagforeningen LPSF - Rå poesi

Her er et hus, som udfordrer både sanser og intellekt. Første indtryk er en monolit i grå beton, der tårner sig op som en bjergvæg i tre etager. Den rammer visuelt som en knytnæve i mellemgulvet, og man føler sig hensat til en scene i en film af Lars von Trier.

Foto: Thomas Mølvig, architect MAA

Hvis denne bygning var blevet opført på Rådhuspladsen i København, så ville der samles tusinder af mennesker i protest, og arkitekterne ville blive truet på livet. Nu ligger den imidlertid i Nord Vest-kvarteret, som i forvejen er præget af industribygninger, værksteder og blandet bebyggelse. Her på hjørnet af Dortheavej og Peter Ipsens Allé er der ikke så mange hensyn at tage til omgivelserne. Alligevel er det en overraskende oplevelse at møde det nyopførte fagforeningshus for LPSF for første gang, - et arkitektonisk udsagn, som i den grad virker råt og bastant.

Når chokket har lagt sig, er det tydeligt, at der i denne bygning er noget særligt på spil. Vinduernes fine proportionering og den bevidste placering af det markerede indgangsparti udgør en delikat komposition, som antyder en følsomhed bag det barske ydre. Det viser sig at holde stik, for husets indre er anderledes venligt og indbydende i sin karakter, - uden dog at forfalde til den kedsommelige ’pænhed’, som så mange tilsvarende domiciler lider under. Atmosfæren er uhøjtidelig, men bygningen er samtidig et velfungerende hovedkvarter for den mangfoldighed af aktiviteter, som en moderne fagforening giver mulighed for.

Gårdfacaden, der ligger mod vest, er også en markant kontrast til husets barske attitude mod gaden. Her dækkes hele bygningen af en gigantisk solafskærmning med vandrette lameller i lærketræ. Trævæggen er trukket ud fra facaden og har samtidig et lille knæk med stor visuel effekt. Lamellerne skaber en subtil struktur, der gør bygningen transparent og meget elegant. To store træterrasser bindes sammen af et trappeanlæg, der fungerer som siddepladser i et amfiteater.

Forhistorien

Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund – LPSF - havde brug for at samle sine aktiviteter på ét sted og samtidig styrke sin profil. I 2004 fik fagforeningen et attraktivt bud på en løsning via udviklingsselskabet Oskar Jensen Gruppen A/S. Sidstnævnte havde fundet en egnet grund i Københavns Nordvestkvarter og havde samtidig taget kontakt til Entasis Arkitekter. En mindre -, men meget anerkendt tegnestue, ledet af arkitekterne Christian og Signe Cold.

Arkitekt MAA Christian Cold fortæller: ’Da jeg for ca. 3 år siden blev kontaktet af udviklingsselskabet Oskar Jensen A/S, var der kun afsat ganske kort tid til at lave et skitseoplæg. Der var ikke mulighed for at møde byggeudvalget før præsentationen, og vi måtte altså forsøge at lave et arkitektonisk ´portræt’ af en organisation, som vi kun kendte sporadisk. Associationerne var der jo med 1. maj demonstrationer, solidaritet, arbejdsløshed, overenskomst, socialisme, styrke etc. Spørgsmålet var, om de var repræsentative for en moderne fagforening i det 21. århundrede?’

’Vores tanker førte dog relativt hurtigt til en billeddannelse, der var let forklarlig og let forståelig. Fagforeningen har to ansigter. Ansigtet udadtil er styrke, urokkelighed, insisterende målsætning. Vi kaldte derfor ansigtet udadtil for fagforeningens maskuline identitet. Ansigtet indadtil er nærvær, solidaritet og omsorg. Vi kaldte dernæst ansigtet indadtil for fagforeningens feminine identitet. Det blev udgangspunktet for vores arkitektoniske udformning af projektet. Den enkle idé blev købt af repræsentanterne fra LPSF efter at de havde tygget grundigt på ordene og studeret skitserne. Vi havde ramt plet! Resultatet er så blevet en bygning, der udadtil skildrer fagforeningens identitet som maskulin, i kraft af en markant insitu-støbt betonfacade. Bag facaden finder man et andet univers af varme og venlige materialer, lys filtreret gennem lærkelameller. Her tager man hånd om hinanden,’ forklarer Christian Cold.

Husets interiør

Den besøgende mødes af et åbent caféområde og receptionen. Til højre ligger A-kassen med administration og møderum. Til venstre ligger husets store dobbelthøje forsamlingssal, - et lyst kvadratisk rum der måler 13 x 13 meter og som har plads til 200 mennesker. Som en helt særlig rumlig effekt kan man fra foyeren åbne tre store fløjdøre og dermed skabe visuel kontakt til salen, som ligger i kælderniveau. Salen står i forbindelse med den udendørs træterrasse og fremstår materialemæssigt meget rent med vægge i beton, lys træbeton og krydsfiner. Loftet er ligeledes beklædt med Troldtekt og Christian Cold slår fast: ’I dette hus findes ingen kliniske hvide vægge, eller kønsløse gipslofter. Alle flader står med stoflig karakter. Egetræsgulvene og de store flader i træbeton skaber en varm gylden ramme om foreningen.’

Husets øvre etager er rumligt organiseret omkring et centralt trappeløb, der sammen med elevatoren er husets lodrette forbindelseslinie. Igen er den akustiske dæmpning løst med træbeton, der tilfører en behagelig stoflighed og kontrast til den rå beton. På disse niveauer findes diverse kontorer, kantine og møderum, der alle får lys fra vestfacadens store glaspartier. Dagslyset opblødes gennem den smukke solafskærmning i lærketræ. Lamellerne fortsætter visuelt i interiøret på øverste etage i form af et listeloft, der skaber sammenhæng mellem ude og inde.

Den primære belysning består af mere end 230 lineære tværgående armaturer, - flot integreret i Troldtektpladerne. Designet er af CUBO Arkitekter og beregnet netop til indbygning i træbetonen. I dette projekt er de også monteret i listelofterne med et fint resultat til følge. Det klæder bygningen, at detaljerne er i orden og netop det faktum at lofter og belysning er skabt for hinanden giver en æstetisk helhed, som skaber ro. Armaturerne bryder også fladernes monotomi, og i gangarealer er de placeret ved væggen, så de får endnu større effekt. CUBO har designet et specielt bølgeformet glas til afskærmning af armaturerne, så der opnås en optimal lysspredning uden blænding. Det elegante, bølgeformede glas har fået navnet Wave.

Billigt og rustikt

Husets brugere er særdeles tilfredse med husets indretning. Helge Geest er økonomiansvarlig i LPSF og har dermed siddet med ved de fleste møder gennem byggeprocessen: ’Vi sad tidligere på tre forskellige lokaliteter rundt om i byen, og det har derfor været en meget positiv oplevelse at flytte ind i et skræddersyet hus med plads til både administration, mødeaktivitet og store arrangementer. Ydermere har vi fået et hus som er helt i fagforeningens ånd, meget rustikt og samtidig relativt billigt at opføre. Vi ønskede ikke et prangende domicil, men et velfungerende hjemsted for os selv og vore medlemmer.’

’Arkitekterne har valgt materialerne med stor omhu, og det er lykkedes at blande fine og grove overflader med et flot resultat. Akustikken er i øvrigt et kapitel for sig. Lydkvaliteten er suveræn, og det skyldes i meget væsentlig grad, at både lofter og vægge i visse rum er beklædt med Troldtektplader. Jeg var personligt noget skeptisk over for træbeton på væggene, da det kunne skabe problemer i forhold til rengøring. Det har dog vist sig at være ubegrundet bekymring, og lydmæssigt er det ganske enkelt genialt! I vores tidligere kontorer havde vi mange støjproblemer, men det er heldigvis et overstået kapitel’, siger Helge Geest.

Eckersbergmedaljen

Arkitekterne Signe og Christian Cold blev i 2006 tilkendt Eckersberg Medaillen, som er en af de største danske hædersbevisninger. I motiveringen lød det bl.a.: ’Deres arkitektur er ligesom ikke til diskussion og har en særlig forankring i en materialitet, der bevæger sanserne i feminine og maskuline overleveringer. Gennem deres værker stemmer de arkitekturens sande væsen, der bevæger os, og får den til at blive bygningskunst på højt niveau.’ Blandt deres mest kendte værker er hovedindgangen til ZOO og udbygningen af Kildeskovhallen. Senest vandt de i 2007 den internationale idékonkurrence om Carlsbergs omdannelse til en aktiv bydel.