Nyt liv i historisk bygning ved Malmøs havnefront

I Varvstaden i Malmø er Oatly flyttet ind i sit nye hovedkontor i bygningen Gjuteriet, som har gennemgået en omfattende transformation. Flere faciliteter er med Troldtekt akustiklofter.

I Malmøs historiske kvarter, Varvsstaden, er der foretaget flere gennemgribende renoveringer af de industrielle bygninger. Nu kan også Gjuteriet føjes til listen. Bygningen har fået det såkaldte K-märkt, der viser, at bygningen har særlig kulturhistorisk værdi. Det er arkitektfirmaet Kjellander Sjöberg, der har tegnet transformationen.

Gjuteriet åbnede i første kvartal af 2023, og den svenske fødevareproducent Oatly har fået sit nye hovedkvarter her. Stueetage og foyer er tænkt som et åbent mødested for offentligheden med café, udstillinger og mulighed for at opholde sig, hvilket er et led i hele områdets byudvikling.

Genbrug og originale detaljer

Designet tager udgangspunkt i bygningens og områdets industrielle fortid, hvor facader og stålkonstruktioner samt mindre, originale detaljer er bevaret. Selve bygningsrammen er i træ, og der er gjort brug af genbrugsmaterialer fra Varvstadens materialebank med nedrevne byggematerialer fra områdets renoveringer.

På Oatlys kontor er der valgt Troldtekt i lys natur på gangarealer, toiletter og i omklædningsrum for at sørge for god akustik, der spiller sammen med det mere rå, industrielle design.