Medicinkapsel som kreativt designelement

Den internationale virksomhed Riemser Pharma GmbH, som beskæftiger sig med marketing, salg og livscyklus-management af humanmedicin, har fået en ny kontorbygning i Greifswald, Tyskland.

Foto: Werner Huthmacher

Arkitekturen inde i den tre etager høje bygning er udviklet af Reuter Schoger Architekten fra Berlin. De har ved indretningen taget udgangspunkt i de forskellige former, en medicinkapsel kan have.

Indretningen af de høje, åbne rum er funktionel og nærmest minimalistisk. De kapselformede rumdelere og borde står med deres hvide overflader i skarp kontrast til de mørke gulve. Loftselementerne, som er fremstillet af CNC-fræsede Troldtekt plader, passer ikke kun perfekt ind i den øvrige indretning, men sørger også for optimal akustik i gangarealerne og de store kontorer.

Der er desuden installeret bafler i lofterne på kontorerne og gangene. De huser ikke kun belysningen, men reducerer også efterklangstiden i rummene markant. For lyden absorberes af alle Troldtekt pladernes overflader, som er monteret, så der er frit udsyn til de ellers rå lofter.