Bedre akustik på kasernen
Ryes kaserne i Fredericia har gradvist lavet forbedringer på deres bygninger, hvor akustik har været i fokus.
I nogle midlertidige bygninger opført i 1950’erne på Ryes kaserne har man monteret hvide Troldtekt plader i de fleste lofter. Bygningerne er indrettet til aktiviteter i personalets fritid. Akustikken var meget dårlig, hvilket gjorde det svært at tale sammen, særligt i større forsamlinger.
Efter monteringen af Troldtekt plader er akustikken markant forbedret. I nogle rum er Troldtekt monteret mellem loftsbjælkerne og derved indpasset i et eksisterende modul, mens det i andre rum er monteret under bjælkerne til en samlet, homogen flade.
Forbedrede arbejdsvilkår
Ryes kaserne fik i 2022 opført nogle nye bygninger med blandede funktioner, som skulle skabe et væsentligt løft for kasernen og Føringsstøtteregimentet. Nederst i bygningerne ligger garager, mens overetagen er forbeholdt mandskabsfaciliteter som bade- og omklædningsrum, undervisning, depot og teknikrum samt kontorarbejdspladser. Her er også anvendt Troldtekt for at sikre en god akustik.