Auning Kulturperron
Biblioteker er et fascinerende fænomen, der stammer helt tilbage til antikken. Tanken om at viden er frit tilgængelig og at man kan studere og låne værker af en enhver tænkelig art, er en af dagligdagens små mirakler. Hertil kommer at de fysiske rammer ofte er arkitektoniske perler, der har højt til loftet i mere end én forstand.
I de større byer kan de nyere offentlige biblioteker nærmest have karakter af kulturpaladser, mens man i de mindre provinsbyer kan finde små fine bygninger, der ligger som åndehuller i gadebilledet. Steder som er stemningsfulde tidslommer, hvor man umiddelbart føler sig godt tilpas, og hvor det pludselig virker særdeles fornuftigt at betale skat med glæde. Den nyopførte ’Kulturperronen’ i Auning er et sådant åndehul, og samtidig er det et veldisponeret hus, der med mange gedigne detaljer hæver sig over de overfladiske effekter, som mange af tidens byggerier bærer præg af.
Stationsbyens nye lokomotiv
Auning ligger centralt på Djursland, - sådan cirka midt mellem Randers og Grenaa. Byen har bare 3000 indbyggere, men på Djursland har byerne et stort opland, fordi man ikke regner afstandene for noget. Førhen var Auning en stationsby på den nu nedlagte Randers-Ryomgård jernbane. Da banen endeligt blev nedlagt i 1993 fik arealerne lov at ligge hen, og dermed opstod et tomrum i byens absolutte centrum. Stationsbygningen lå der stadig, men det byliv, der var knyttet til togdriften var forsvundet sammen med den.
Ideen om et bibliotek blev begyndelsen på et nyt kapitel, og dermed kom området omkring stationen atter i spil. I forbindelse med kommunesammenlægningen var det af forskellige grunde nødvendigt meget tidligt at træffe beslutning om den fremtidige biblioteksstruktur. Der blev udarbejdet et kommissorium for en arbejdsgruppe, og der blev fremstillet en biblioteksplan med forskellige løsningsmuligheder. Kommunalbestyrelsen traf i den forbindelse beslutning om, at der skulle opføres et bibliotek i Auning med tilhørende faciliteter til borger- og foreningsbrug.
Bygning med indhold
En totalentreprisekonkurrence med deltagelse af 5 konsortier blev iværksat, og det endelige projekt blev præsenteret i juni 2007. Vinder blev et trekløver bestående af entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S, Exners Tegnestue A/S som arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S.
’Vi satte os som mål at skabe en bygning, der skulle stå markant og flot i Aunings bybillede, tage afsæt i Aunings historie som stationsby og frem for alt at skabe en bygning med indhold,’ fortæller Lars Møller (S) - formand for Kultur og Udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune. ’Arbejdet gik for alvor i gang i januar 2007, hvor en styregruppe fra forvaltningen i samarbejde med repræsentanter for lokale foreninger og Kulturelt Samvirke pegede på hvad biblioteket burde indeholde. Borgerne har været med i hele processen, også i valget af navnet ’Kulturperronen’, som blev fundet i en konkurrence, hvor forslag strømmede ind fra hele Djursland.’
Opførelsen blev påbegyndt i september 2007 og indvielsen fandt sted den 8. august i år. Bygningen er på ca. 750 m2 brutto. Huset blev afleveret til tiden, og med en entreprisesum på kun 9 mio. kr excl. moms, må det også siges at være et særdeles prisbilligt byggeri.
’Vores bibliotek i Kulturperronen er den lille frække spydspids blandt Norddjurs Biblioteker. Biblioteket hvor vi eksperimenterer og udvikler vore bibliotekstilbud., så de hele tiden er up to date. Jeg har udelukkende fået begejstrede tilbagemeldinger fra borgerne, som har taget bygningen og dens tilbud til sig. Der har siden åbningen været stort ’run’ på biblioteket, og borgerne begynder nu også selv at putte indhold ind i den nye bygning, slutter Lars Møller.’
Den lange teglmur
Som nævnt er det Exners Tegnestue A/S, der har udformet den skulpturelle bygning, som tilpasser sig byens skala. Arkitekterne har tegnet og projekteret med stor indlevelse i konteksten, husets funktioner og detaljer. De forklarer den arkitektoniske idé således:
’Kulturperronen’ er overordnet disponeret i to bygningskroppe. Ud mod Torvegade har vi placeret en bygning i tegl, der skaber samspil med de eksisterende byhuse og den gamle banegårdsbygning. Dermed dannes den manglende facade i byrummet. Teglmuren skaber, med dens nuancerede opdeling med flader og huller, en naturlig rytme, der afspejler byhusene på den anden side af pladsen.’
’Den lange smalle bygningskrop er tilføjet et markant indgangsparti i insitu-støbt beton, der med bløde buer inviterer folk indenfor. Denne forreste del af anlægget rummer kontorfaciliteter, foyer, borgerservice, toiletter og et anrettekøkken. Arbejdslivet i bygningen bliver på den måde synligt fra gaden og øger indtrykket af et aktivt hus.’
’I teglfacaden er der samtidigt arbejdet med et interessant og varieret lysindfald. Dels gennem vertikalt orienterede vinduer der går fra arbejdshøjde til loft. Dels gennem lange lave vinduer placeret i gulvniveau, hvor lysindfaldet reflekteres i søsten lagt i hvid cement, hvilket giver oplevelsen af flydende overgang mellem ude og inde. Naturen trækkes på denne måde ind i bygningen.
Svævende bølge
’Selve den ’lette’ biblioteksbygning er højere og ligger beskyttet bag den forreste murede del. Foruden biblioteket rummer denne del de funktioner der behøver mere støjsvage omgivelser. Mod syd åbner den ene facade op mod et kig langs det nedlagte sporområde. Loftet med lys træbeton skråner som taget, og man opfatter tagets bølgende form. På grund af de gennemgående vinduesbånd øverst i rummet opfattes taget som en nærmest svævende bølge. Personalerum er indplaceret i to blokke, der opleves som bokse placeret i rummet.’
Om brugen af Troldtekt siger arkitekt Finn Larsen – Exners Tegnestue A/S: ’Egentlig var huset tænkt med gipslofter, men vi ændrede materiale undervejs. Troldtekt er simpelthen et prisbilligt produkt, og med hensyn til akustisk dæmpning får man den største effekt for pengene. Vi har anvendt træbeton på størstedelen af loftsfladerne, samt på endevæggen i læsesalen. Det har i øvrigt været projektets hovedintension at få meget ud af pengene ved at anvende standard materialer og løsninger på en ny og kreativ måde, således at en begrænset økonomi ikke nødvendigvis betyder afkald på kvalitet i arkitektur, materialer eller oplevelser i bygningen,’ lyder det afslutningsvis fra arkitekterne.
’Mod nord – ved krydset mellem Torvegade og Østergade er der reserveret plads til en fremtidig multisal. Ved denne placering bliver salen til bibliotekets arkitektoniske højdepunkt, der henvender sig til byen og skaber en betydningsfuld plads i byen og en afslutning på kulturhuset.’
Murværk som speciale
Kulturperronen rummer en detaljerigdom, som er sjælden i dagens byggeri. Projektleder Gert Johnsen - Hans Ulrik Jensen A/S fortæller: ’Da jeg gennem mange år har arbejdet sammen med Exners Tegnestue, og her især med arkitekt Finn Larsen, er det altid spændende med nye projekter og løsninger. En af de store udfordringer i dette projekt var faktisk at få det buede indgangsparti til at gå op med de øvrige sammenbygninger og at få ingeniørberegningerne til at nå sammen. Desuden havde vi også en spændende, men utraditionel tagform, som bevirkede mange forskellige mål på vinduer og som derfor kostede meget tid beregningsmæssigt, men ikke i selve udførelsen.’
’Hans Ulrik Jensen A/S har jo stor ekspertise i murværk og for vores svende var det en inspirerende opgave at være med til at indbygge de forskellige typer sten i facaden mod vejen. Det er sten som har stor affektionsværdi for os i HUJ A/S. Blandt andet er der anvendt gamle herregårds munkesten fra Gl. Estrup, Sostrup Kloster og flere andre historiske bygningsværker. Som man kan se, er der også indmuret flensborgsten og de stammer fra byggeriet af AROS – Århus Kunstmuseum – hvor vi også var involveret. Vi er stolte af det bygningsmæssige resultat her i Auning og vi har været med til at bidrage med utraditionelle løsninger, der strækker sig langt ud over det som var lovet Bygherren,’ slutter Gert Johnsen.
Innovation med omtanke
Projekteringsleder Nicolas Olejas - Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S – har også haft nok at se til og siger: ’Vi har haft fornøjelsen af projekteringen i forbindelse med bærende konstruktioner, VVS / EL installationer og ventilationsanlæg mm. På konstruktionssiden har det især været de specielle løsninger omkring taget, der har været en udfordring. Netop at få taget til at foretage de rigtige sving i forhold til at det er traditionelt bygget op med bærende stålrammer, lige og skrå, samt tømmer. Den specielle taghældning, facadeopdeling og rumopdelingerne har krævet stor opmærksomhed i forhold til indeklima og energi. Adskillige scenarier med hensyn til indeklima, lysindfald og energi har været gennemregnet for at finde de optimale løsninger.’
’Arkitektens idéer fra start til slut har været præget af ’innovation med omtanke’. Der er mange specielle detaljer, og de har ikke været bange for at acceptere løsninger krævet fra en ingeniørmæssig hånd, men har derimod taget det op som en udfordring som er blevet løst flot. Omvendt har mange af arkitektens idéer også betydet opgaver, som skulle løses uden kompromiser, hvilket i langt de fleste tilfælde er lykkedes.’