Gammel Rye Sognegård

Sankt Sørens Sognegård - Gammel Rye.

Kirken i Gammel Rye ligger flot og højt i det kuperede landskab ved Silkeborg Søerne. I lige luftlinie er der blot tre km til Himmelbjerget, og naturen i området er storslået på sin egen karakterfulde måde. Kirketårnet er fritstående og står som et pejlemærke i røde munkesten, og den markante profil kan ses på mange kilometers afstand. Selve kirkeskibet er fra 1400-tallet, mens det murede tårn er tegnet af den berømte arkitekt Hack Kampmann og opført i 1912.

Stedet emmer af historie, og nu er der tilføjet endnu et hus til bygningsanlægget, der foruden kirken også rummer en mindre præstebolig. Det nye sognehus er blevet opført mod nordvest, og den enkle prunkløse bygning indføjer sig naturligt i helheden. Samtidig medvirker den også til at skabe en fin balance i kompositionen, der nu består af fire huse, - alle i tegl, men fra vidt forskellige perioder. Aarstiderne Arkitekter A/S har tegnet sognehuset, og det er gjort med dyb respekt for stedets historie, men også med et nutidigt twist, som indikerer, at vi befinder os i det 21. århundrede.

Sankt Søren

Kirken og sognehuset er opkaldt efter Skt. Søren, en bondedreng, som ifølge sagnet blev munk, siden præst og døde som biskop i Køln omkring år 400. En kilde i Sdr. Sønderskov var blevet helliggjort af ham, og det betød en sand valfart af pilgrimme i 1400 tallet. En datidig inskriptionssten med teksten ’Domus Sancti Severini’ er indmuret i sognehuset, og på denne måde er det lykkedes menighedsrådet fysisk at markere den tætte historiske sammenhæng mellem kirken og den nye bygning. Der er masser af sognehuse og sognegårde i Danmark, men der er kun ét Skt. Sørens Hus, og det ligger i Gl. Rye !’

Aarstiderne Arkitekter A/S har tidligere beskæftiget sig med sognehuse, og et særligt fint eksempel er Balle Sognegård, beliggende lige nord for Silkeborg. Arkitekt MAA Anders Kærsgaard – medindehaver af tegnestuen – fortæller her, hvad der ligger til grund for udformningen af Skt. Sørens Hus: ’Vi har taget afsæt i historien, som har været meget væsentlig for os og for løsningen af denne opgave. Egentlig var oprindeligt en arkitektkonkurrence mellem to tegnestuer, hvor det i første omgang drejede sig om at placere en nybygning på stedet. Vi valgte en beliggenhed ved præsteboligen og parallelt med denne, - i præstens baghave så at sige. Det gav den rette spænding bygningerne imellem og en hierarkisk orden præget af samhørighed. Det var kontroversielt, men viste sig at være den bedste løsning. Ankomsten og beliggenheden er dermed gjort diskret i forhold til kirken, og en snoet sti forbinder bygningerne.’

Længehuset

’Selve bygningen er blevet et enkelt længehus, som underordner sig helheden, men samtidig også markerer sig som et nutidigt bidrag til anlæggets materialemæssige homogenitet. Kirkeskibet og Hack Kampmanns tårnbygning er begge opført i munkesten, som jo er større end vore dages normalsten. Præsteboligen er også i røde -, men dog traditionelle tegl, og derfor har vi valgt at spille videre på det tema i det nye sognehus. Vi har valgt en flot Kolumba K33 fra Petersen Tegl, som giver facaderne en særlig elegance med sin lidt mere slanke profil og sprøde stoflighed. Stenen er udviklet af den schweiziske arkitekt Peter Zumthor og første gang brugt i Køln til kunstmuseet, kaldet Kolumba. Dette sammentræf med sagnet om Skt. Søren fra Gl. Rye, der blev biskop i Køln, blev jeg først bekendt med under indvielsen af bygning, men det er for mig endnu et meget interessant lag i den historiske fortælling.’

’Selv om huset er relativt beskedent i areal, har vi alligevel bestræbt os på at give det en værdig statur, - godt hjulpet af Kolumba stenen - , men også ved bevidst at lave store glaspartier, som bryder med parcelhusets skala. Sognehuset består af limtræsdragere, der er stillet op og derpå skalmuret. Vi havde oprindeligt forestillet os et zinktag, men en samtale med Kongelig Bygningsinspektør Niels Vium, overbeviste os om at det nok var mere historisk korrekt at bruge vingetegl. Niels Vium har igennem mange år forsket i Hack Kampmanns arkitektur, og så kan det jo være vanskeligt at argumentere imod. Tiden vil vise, om det var det rigtige valg.’

Rustikke materialer

’Hovedrummet er konfirmandlokalet, som har et stort hjørnevindue over mod kirken. Dermed sættes der fokus på de to bygningers indbyrdes tilknytning. Rummet er ganske enkelt og bruges i det daglige til undervisning, foredrag, korsang og diverse andre aktiviteter. Dette stiller naturligvis store krav til akustikken i det højloftede rum, og vi har valgt Troldtekt, som er den akustikplade, vi har de bedste erfaringer med. Troldtekt egner sig godt lydmæssigt til at løse et multirum som her. Det er et rustikt materiale og går derfor også perfekt i spænd med de vandskurede mure, limtræsdragerne og de brede planker på gulvet. Menighedsrådet var ikke helt nemt at overtale på grund af træbetonens tidligere status som staldbygningsloft. Nu. hvor huset står færdigt, kan de godt se logikken, og der er stor tilfredshed med huset. Også administration og foyer har Troldtektlofter. Der er indbygget fire højttalere i pladerne i det store rum og Troldtektbelysning i kontoret.’

Balancegang

Sognehuset er på bare 190 m², og planen er helt regulær med adgang fra øst og fordeling fra den centrale entré. At lave en interessant bygning, der er så enkel i både form og indhold som Skt. Sørens Sognehus, kræver arkitektonisk talent. Det er en knivskarp balancegang mellem det banale og det kunstneriske, som meget nemt kan resultere i en bygning uden sjæl. Anders Kærsgaard har på overbevisende måde forstået at indleve sig i stedets historie og med meget enkle midler skabt en værdig addering til det fine miljø, der karakteriserer Gl. Rye Kirke.