Træhus i Jelling

Den nybyggede bolig i udkanten af Jelling er opført med fokus på miljøet og gode materialer. Det er der kommet et skønt hjem ud af, hvor de to bygherrer nu skal flytte sammen.

Nyudstykningen i Jelling lagde op til anderledes boliger med hensyn til miljøet. Kvarteret er blevet noget broget med både rækkehuse i træ og med græs på taget, mens der også er en del traditionelle, store boliger i teglsten. Det nye træhus er traditionelt i sit udtryk i en enkel længeform og med garage i den ene ende og saddeltag. Til gengæld er det meget moderne i sin beskedne størrelse og materialernes klimaaftryk. Varmekilden er jordvarme, som er det mest oplagte valg på disse kanter.

Mange valg

Kvinden i huset har været omhyggelig i sin søgen efter klimavenlige løsninger. Huset er opført i træ, både i konstruktionen og på facaden. Isoleringen er træfiber og med en dampbremse, der gør at huset kan ånde mere frit i forhold til et traditionelt dampspærre. Til lofterne i alle rum, også garagen, er anvendt Troldtekt baseret på FUTURECEM med en hvidmalet overflade. Et af de klimavenlige valg, som ejerne er meget tilfreds med. Akustikken er god, og det passer fint til stilen i både stuen, hvor der er loft til kip, og i de mindre rum som badeværelse og entré. Det er et bevidst valg, at der er monteret Troldtekt baseret på FUTURECEM, fordi den har et væsentligt lavere CO2-aftryk sammenlignet med Troldtekt baseret på hvid cement.

Parret uddyber, at de undervejs har lært rigtig meget om klimabevidste valg i byggeriet. Nu er det tid til at tage fat på den nye hæk og haven.