Ny skole i Warszawa
Denne nye grundskole ligger i Warszawa i kvarteret ved gaderne Ruskowy Bród og Verdiego og er tegnet af Lambert arkitekter og bygget af Erbud — en virksomhed med mangeårig erfaring i offentlige byggerier over hele Polen.
Skolen menes at være kommunens største anlægsinvestering nogensinde. ”Det har været et længe ventet projekt, som er meget tiltrængt,” siger Dariusz Kacprzak, viceborgmester i Białołęka-distriktet.
Med et elevtal på mere mere end tusind elever, og med så mange unge mennesker samlet på ét sted var det helt essentielt at skabe lokaler, der på effektiv vis lever op til deres funktioner. Samtidig var det vigtigt at skabe et miljø, hvor eleverne både kan lære, socialisere og lege sammen.
Mest markant er den imponerende sportshal, der måler 24 x 44 meter og omfatter auditorium, lagerrum til sportsudstyr og omklædningsrum, samt spise- og køkkenfaciliteter.
Hallen oplyses af dagslys fra et smalt bånd af højtsiddende vinduer samt fra kunstig belysning i form af spots i loftet. Væggene er beklædt med Troldtekt træbetonplader, som desuden bruges i konstruktionen af forsænkede lofter. Dette er ikke kun en smart måde at skjule de mekaniske og elektriske installationer og belysningen på – flådeloftet og mellemrummene mellem de nedhængte loftsflader tilføjer desuden dybde og karakter til det store rum. De skaber en flot stribet baldakineffekt og er samtidig med til at forbedre hallens indvendige akustik og dæmpe støj fra brugerne på gulvet. Pladernes farve er nøje afstemt efter farven på det centrale gulvområde med delvist grønne felter samt rækker af udtrækssæder.
Andre steder på skolen, såsom på gangene, er Troldtekt træbetonplader installeret som lodrette bafler, der bryder loftet op. Effekten er ikke bare æstetisk interessant, samtidig med at den tilfører dybde til ellers ensformige rum – løsningen maksimerer også lydabsorptionen i disse meget befærdede fællesområder.
Skolen består af flere sammenhængende en- og treetagers bygninger, der er indrettet med mange forskellige klasselokaler, samt sportshallen. Ud over klasselokalerne omfatter indskolingen køkkenfaciliteter, bibliotek, gymnastiksal, omklædningsrum, administration og faglokaler.
I området for de større børn er der undervisningslokaler, omklædningsrum, bibliotek og spiseområde, samt en lille butik og en intern radiostation. Første og anden sal er indrettet med faglokaler til undervisning i f.eks. IT, biologi og geografi, lokaler til undervisning i sprog, teknologi og billedkunst samt fysik- og kemilaboratorier.
Via en gangbro er der adgang til skolens sportsbaner (fodbold- og håndboldbaner samt en multibane, der bruges til basketball, volleyball og tennis) og legepladser på den anden side af gaden Ruskowy Bród. Efter skole og i weekenderne kan de benyttes af byens beboere. Derudover giver en intern vej adgang til skolen og 148 parkeringspladser. Ved skolen er der også lavet en ”kys farvel”-zone, hvor forældre, der afleverer deres børn på skolen, kan holde ind.
Som en del af projektet udestår skabelse af handicapvenlige forhold i grundskolebygningen samt installation af yderligere energibesparende løsninger og vedvarende energikilder, såsom luft-til-vand-varmepumper.