Råt og sejt miljø på Chalmers

I efteråret blev det nye Samhälsbyggnadshuset på Chalmers i Gøteborg indviet. Helge Zimdals bygning fra 1968 er blevet mere energieffektiv og har fået en tydeligere og mere åben struktur under især arkitektfirmaet Whites kyndige hånd. Den hårdeste del har været nederste etage, som - selvom den har været meget brugt - synes at være blevet glemt på arkitektskolen.

Foto: Thorn Creative Agency

– Der var jo ret meget kælder og ikke så meget værksted på den underste etage, beretter Ulla Antonsson, ansvarlig arkitekt hos White i Gøteborg. Helge Zimdals miljøer på Chalmers er smukke og holdbare, men hans arbejde synes at være afsluttet over kælderetagen. Vi har fjernet farven fra de blåmalede søjler og slebet betongulvet. Nu har vi åbne og lyse studielokaler ved siden af spisepladser og åbne rum.

Studierummenes glaspartier åbner op mod komfortable siddepladser og videre ud mod atrier med endnu flere studiesteder. Miljøet er lyst og indbydende med varierende loftshøjder, som gør det før så indestængte miljø betydeligt mere attraktivt.

– Vores udgangspunkt var at give de arkitektstuderende en tiltrængt direkte kontakt med materialerne, noget de senere vil møde i deres virke, understreger Ulla, som var studerende på Chalmers i 70'erne og nu er adjungeret professor i arkitektur på den samme skole. Vi har tilføjet Troldtekt plader, krydsfiner og træ. Nu bliver der mindre akademisk finkultur og mere værksted.

Akustikken har ud over ventilationen og energieffektiviteten været et af de store spørgsmål i de arkitekt- og ingeniørstuderendes hus. Netop dette har udgjort en udfordring for White med tanke på, at akustikinstitutionen befinder sig her.

– Troldtekt pladerne er af et materiale, der giver mange kombinationsmuligheder, og som passer godt ind i vores idé om at tilføje træ som materiale. Valget føles helt naturligt, og vi har suppleret med mineraluld over pladerne for at gøre akustikken helt perfekt.